Det er ongoing og stadig noget jeg må øve mig i, hver dag. Jeg glæder mig. Over livet. Over mine sejre i hverdagen. Over at kunne være mig, på trods af tidligere svigt :)

Dét gør jeg helt bestemt, og tak for feedback Julie Gry :)

Tak for at tage dig tid til mit digt Camilla :)

Kære Ansu.
Først, mange tak for at læse videre, selvom du var ved at opgive.
Det sætter jeg stor pris på.
Næst. Ja, "slutningen" er flad, vi er enige, men jeg kunne, ærligt, ikke fuldføre historien.
Hvis jeg skulle beskrive forløbet, der førte hen til første afsnit, tror jeg seriøst jeg havde brækket mig undervejs.
Derfor den lidt "flade" slutning. Jeg stoppede simpelthen, fordi jeg ikke var i stand til at skrive mere på historien.
Det mareridt jeg havde vil jeg gerne lige folde lidt ud for dig. Det var "første afsnit". Jeg var inde i hans hoved, som en alvidende fortæller. Jeg oplevede hans tanker og hans krops impulser, hans minder, mens han gik rundt i sit grusomme galleri og nød sine "værker".
Det var ret grufuldt at vågne op i, så jeg måtte skrive mig ud af chokket på en eller anden måde. Det blev så dette skriv. Jeg havde en tanke om, at det var første del af en lille novellesamling, der så skulle hedde "Ingen lykkelige slutninger", som kunne indeholde de af mine "den her slags" mareridt og virke som en ventil for mig, så det ligesom kom ud af systemet, så at sige.